Bosted med fokus på indhold og udvikling

Vi ønsker, at vores tilbud er præget af ligeværdig dialog og meningsudveksling

Borgeren er altid i centrum

Borgeren er altid i centrum, når de bliver indskrevet i Atriumfonden. Alle har forskellige behov og derfor tager vi altid udgangspunkt i borgerens ønsker og mål.

Inden borgeren bliver indskrevet, forventningsafstemmer vi med borgeren og myndigheden. Det gør vi bl.a. ved, at vi i første omgang besøger borgeren for en snak, så vi sammen kan danne os et indtryk af og om Atriumfonden er det rigtige sted. Herefter kommer borgeren på besøg og ser de faciliteter Atriumfonden kan tilbyde og derefter kan vi sammen vurderer, om det er det rigtige.

Domfældte borgere

Atriumfonden modtager domfældte borgere. Vi kan modtage borgere med domstype 2-5 som er dømt til anbringelse i social boform samt borgere, der har en behandlingsdom.

Atriumfonden er vant til samarbejde med tilsynsmyndighederne, bistandsværge, Politiet, samt Statsadvokaten. Derudover har vi har kendskab til udgangsbekendtgørelsen, samt hvilken regler og lovgivninger der dækker domfældte borgere.

Enkeltmandstilbud

Atriumfonden modtager borgere, der ikke kan bo sammen med andre af forskellige årsager og derfor har et behov for enkeltmandstilbud. Det er meget forskelligt hvad en borger har brug for i sådanne et tilbud og derfor er det vigtigt, at vi sammen finder ud af behovet og den pædagogiske sammensætningen.